HomeSous Vide Pulled Pork – sous vide

Pulled Pork – sous vide

Posted in : Sous Vide, Svinekød on by : bubbly.dk

 

Pulled Pork - Sous Vide

Jeg elsker pulled pork og det samme gør min kone og mine piger.

 Men hold nu op hvor er det besværligt at skulle stå op tidlig tidlig tidlig morgen for at tænde op i grillen og hele dagen holde øje med om nu temperaturen holder. 

Indtil jeg fandt den her løsning. 

Jeg testede den her metode - som fra nu af skal bruges når jeg skal lave Pulled Pork.

Du starter egentlig som på grilmetoden, med at marinere nakkefileterne et døgn eller 2 i forvejen, 

herefter er resten som en leg :o)

I opskriften bruger jeg "rub" til at marinere med og "barbecuesauce" til at blande i til sidst - begge dele kan i finde opskriften på her på min side

Antal: 8 personer
Ingredienser
  • 1 hel nakkefilet på ca. 2 5 kilo
  • 1 dl Dryrub/rub/krydderiblanding jeg laver min egen efter en opskrift af Paul Cunningham gem lidt til senere
  • 1/2 tsk Flydende røg på sprayflaske kan købes på nettet
  • 1 spsk. brun farin
  • 2 dl barbecue sauce
Sådan gør du
  1. Del nakkefileten i 2 lige store dele og vend dem begge godt rundt i rubben.
  2. Tag så 2 vakumposer og sprøjt ca. en 1/2 tsk flydende røg ind i hver pose. Læg en nakkefilet i hver pose og vakumer.
  3. Lad dem trække på køl et døgn eller 2.
  4. 26 timer før i skal spise skal du så tænde din sous vide på 71 grader. Når temperaturen er opnået lægger du de 2 poser ned i vandet og venter.
  5. Når de har fået 24 timer tager du dem forsigtigt ud af poserne. Vend resten af rubben med det brune farin og drys det på nakkefileterne.
  6. Giv dem så 1 1/2 time i ovnen ved 160/170 grader så de bliver brunet af.
  7. Læg nakkefileterne i et stort fad og riv det fra hinanden med 2 gafler.
  8. Tilsæt barbecue saucen og rør det godt rundt.
Opskriftsnoter

Byg en burger med de lækre burgerboller, coleslaw og barbecuecauce

 

Buon Appetito

Leave a Reply