7 september, 2017
Andebryst – perfekt hver gang!
Posted in : Fjerkræ, Forret, Hovedret, Hverdagsmad on by : bubbly.dk
Stegt Andebryst - perfekt hver gang!
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
25 min
Samlet tid
35 min
Der findes mange forskellige måder at tilberede et andebryst på - jeg er kommet frem til en måde hvor du beholder skindet sprødt og kødet saftigt - hver gang!
Antal: 2 personer
Ingredienser
- 1 helt andebryst på ca. 250 g.
- 1 Kanelstang
- 1 Stjerneanis
- 1 Usprøjtet citron
- Salt og peber
Sådan gør du
-
Når andebrystet er tøet op og nu har stuetemperatur, så fjern de/den sølvhinde der er bag på kødet.
-
Sørg nu for at have en meget skarp kniv og rids skindet (jeg foretrækker at ridse skindet med et par milimeters mellemrum) pas på med ikke at ridse ned i kødet.
-
Brug dit microplane rivejern til et rive lidt af kanelstangen og stjerneanis fint ud over hele skindet. Herefter river du lidt citronskal ud over. Drys med salt og peber og gnub det hele forsigtigt ind imellem ridserne i skindet.
-
Varm en pande godt op på fuld blus og læg brystet på panden med skindsiden nedad (der skal ikke tilføjes olie eller smør).
Skru så ned på lige under medium varme (jeg har 9 som det højeste på mit komfur og sætter det nu på 4) og steg det i 8-10 minutter.
Fedtet fra skindet bliver nu langsomt smeltet væk og det sprøde skind er tilbage.
-
Vend så brystet om på kødsiden og steg det ved lav varme i 4 minutter.
-
Tag det af panden og læg det på et stykke køkkenrulle eller allerbest en rist og lad det hvile i 8 minutter - dæk det endeligt ikke til med folie!
-
Skær det ud i passende stykker.
Opskriftsnoter
Retten på fotoet kan findes som en hel opskrift her på bloggen